Mellemkrigstiden (1920'erne og 1930'erne)

~Mellemkrigstiden er en periode mellem 2 store verdenskrige. I dette tilfælde; 1. og 2. verdenskrig.
Da vi arbejdede med mellemkrigstidens litteratur fokuserede vi på de mange ismer som opstod før og iløbet af mellemkrigstiden~

De forskellige ismer og definitionerne på dem:

Modernismen er en europæisk kunstretning opstået i Frankring i midten af 1800 tallet. Præget af industraliseringen og anonymitet, og ofte også præget af traditionsbrud.

Ekspressionismen er en modernistisk kunstretning fra omkring 1900. Et ekspressionistisk værk er ofte præget af kunstnerens følelser og konflikter på en meget subjektiv og kontrastfyldt måde. (f.eks. Salvador Dalí's værker)

Socialismen er en retning inden for realistisk kunst, som blev udbredt i mellemkrigstiden. Her var udgangspunktet at se på samfundet og de begrænsninger det borgerlige samfund indebar, med et kritisk syn.

Surrealisme var en europæisk modernistisk kunstretning fra 1920'erne med udgangspunkt i psykologiske teorier fremstilles det ubevidste og de af samfundet fortrængte fantasier og drifter i kunstneriske udtryk der kan virke absurde og drømmeagtige (Her kan man igen tage Salvador Dalí's værker som eksempel)

Kulturradikalisme, var en kulturel bevægelse i Danmark i mellemkrigstiden. Her kritiseres bl.a. autoritære opdragelses og samfundsnormer, herunder nazismen, og kæmpede for individets ret til livsudforldelse. (Poul Henningen og Otto Gelsted var især 2 kendte personligheder under kulturradikalismen)

Dadaisme er en europæisk modernistisk kunstretning fra tiden omkring 1.verdenskrig. Kunstnerne i denne retning bruger i deres værker det tilfældige, det præfabrikerede og det meningsløse på en kritisk og humoristisk måde.

Humanisme er en retning hvor man har en opfattelse om at mennesket er i centrum og at det med sin fornuft kan styre destruktive kræfter både i mennesket og i samfundet.