"Sildig Opvaagnen" - Steen Steensen Blicher (1782-1848)

"Sildig Opvaagnen" - Steen Steensen Blicher (1782-1848 )

’Sildig Opvaagnen ’finder sted i byen R*, som jeg-fortælleren der er uddannet præst, kommer til som ganske ung. Her træffer han Dr.L* og hans forlovede, Elise. Efter en del år, hvor både Dr.L* og Elise, samt jeg-fortælleren er blevet gift, og har fået de første børn, kommer løjtnantH* og hans kone til byen. Disse tre par bor dør om dør, og bliver rigtig gode venner. De nyder hver onsdag hinandens selskab med musik og mad. De kalder sig Triangelen, men dette trekløver er ikke så trofaste over for hinanden, som det først kunne antages. En aften hvor alle tre par er til kostumebal, bliver præsten utilpas, og for derfor anvist et afsides kammer, hvor han kan hvile sig. Han bliver dog forstyrret af et par, men pga. mørket kan han ikke se, hvem de er.Kort efter falder der lys ind i værelset, og præstenserH* og Elise sammen. De ser ikke præsten, men alligevel farer H*op, og siger at de har syndet. Elise begynder at græde. De ved at det er forkert, men trods dette fortsætter de deres forhold selv uden præsten kendskab. År efter ballet bliver majorH* alvorlig syg, og da præsten og H*’s kone er hos ham, begynder han at tale i vildelse, og han tiltaler hans kone Elise. Han fortæller at deres hemmelige forhold må ophøre fortæller om hendes breve, om den hemmelige gang fra hendes til hans hus. Senere kommer Dr.L* til, og majoren taler hæmningsløst videre. Præsten prøver at berolige FruH* og Dr.L*, og siger, at man jo ikke skal høre efter folk, der taler i vildelse. Men konen finder gangen, og doktoren finder brevene. I denne tid er Elise bort rejst. Doktoren er knust, og ser ingen anden ende på denne hjertesmerte end døden. MajorH* dør af sin sygdom, og da Elise kommer hjem igen, skyder doktoren sig selv forøjnene af hende. Denne novelle passer for perfekt på beretter modellen, til at man kan udelade den! Novellen sættes i gang med doktorens selvmord: anslaget. Et selvmord! Hvorfor har han taget sit eget liv? Vi læser videre. Vi bliver præsenteret for de forskellige familier, hvad de laver osv. Maskeballet–point of no return. Konfliktoptrapningen sker, mens majoren er syg. Hvad skal det hele ende med? Præsten vækkes af ’SkrækkensBud’–klimaks–doktoren er død. Novellen trappes ned igen, mens fortælleren fortælles detaljerne omselvmordet, og giver sin egen vurdering af Elise

Mellemkrigstiden (1920'erne og 1930'erne)

~Mellemkrigstiden er en periode mellem 2 store verdenskrige. I dette tilfælde; 1. og 2. verdenskrig.
Da vi arbejdede med mellemkrigstidens litteratur fokuserede vi på de mange ismer som opstod før og iløbet af mellemkrigstiden~

De forskellige ismer og definitionerne på dem:

Modernismen er en europæisk kunstretning opstået i Frankring i midten af 1800 tallet. Præget af industraliseringen og anonymitet, og ofte også præget af traditionsbrud.

Ekspressionismen er en modernistisk kunstretning fra omkring 1900. Et ekspressionistisk værk er ofte præget af kunstnerens følelser og konflikter på en meget subjektiv og kontrastfyldt måde. (f.eks. Salvador Dalí's værker)

Socialismen er en retning inden for realistisk kunst, som blev udbredt i mellemkrigstiden. Her var udgangspunktet at se på samfundet og de begrænsninger det borgerlige samfund indebar, med et kritisk syn.

Surrealisme var en europæisk modernistisk kunstretning fra 1920'erne med udgangspunkt i psykologiske teorier fremstilles det ubevidste og de af samfundet fortrængte fantasier og drifter i kunstneriske udtryk der kan virke absurde og drømmeagtige (Her kan man igen tage Salvador Dalí's værker som eksempel)

Kulturradikalisme, var en kulturel bevægelse i Danmark i mellemkrigstiden. Her kritiseres bl.a. autoritære opdragelses og samfundsnormer, herunder nazismen, og kæmpede for individets ret til livsudforldelse. (Poul Henningen og Otto Gelsted var især 2 kendte personligheder under kulturradikalismen)

Dadaisme er en europæisk modernistisk kunstretning fra tiden omkring 1.verdenskrig. Kunstnerne i denne retning bruger i deres værker det tilfældige, det præfabrikerede og det meningsløse på en kritisk og humoristisk måde.

Humanisme er en retning hvor man har en opfattelse om at mennesket er i centrum og at det med sin fornuft kan styre destruktive kræfter både i mennesket og i samfundet.

Aarhundredet - Emil Bønnelycke (1893-1953)

Der bliver beskrevet en speciel kærlighed til fart, spænding, krig, og alt det nye som foregår i nutiden. Han kritiserer blandt andet også Chr. Winthers digte, og selveste digteren.
Teknik bliver sammneligns med store kunstværker(litteratur).
Der er en bombastisk tone i digtet, især fra vers 5-9 bliver der brugt bombastiske ord som; (...)morderisk Ouverture, Krigen, hvis Basuner, Kanonerne og Trommer, Mitrailløserne. Noget andet jeg ligger mærke til er, den tyske metode at benytte sig af, når navneordene bliver skrevet med stort bogstav. Digtet indeholder en masse konkrete navneord.

styrker og svagheder i danskfaget

Jeg har det meget nemt ved at formulere mig mundtligt når jeg skal udtrykke mine holdninger omkring en tekst eller andet dansk materiale. Men når det kommer til gamle dansk tekster/digte eller lignende med gammelt sprog kan det være lidt vanskeligt for mig at analysere det fuldstændigt.

Noget jeg synes er meget interessant i dansk er nok, når vi får lov til at vælge en bog som vi så skal analysere. Der får vi både brugt vores læse evner og skrive evner.

Læsemetoderne som vi har arbejdet med var også meget spændende at arbejde med. Det var en super god metode at benytte sig af, når man ville have flere forskellige synsvinkler på en tekst.

Noget helt tredje som jeg også godt kunne lide at beskæftige mig med, var de tre appelformer: Logos, pathos og ethos. Det var ret spændende at finde ud af hvilke af appelformerne for eksempel præsident Barack Obama og Hillary Clinton benyttede sig af da de var i de forskellige amerikanske stater for at holde deres "valgtaler". Appelformerne har især været en stor hjælp for mig, da jeg føler at jeg er blevet bedre til både fremlæggelserne i klassen i de forskellige fag som dansk, engelsk, samfundsfag, historie, biologi osv.